Skabt af forældre. Til familier på farten.

Hej, og velkommen til Little Roam 🤍

Vi hedder Maria og Ali, og vi står bag Little Roam. Måske kender du os allerede fra Instagram-profilen @maria.and.ali, hvor vi deler vores hverdag som familie og vores oplevelser med at rejse sammen med vores søn, Elias.

Da vi blev forældre, opdagede vi hurtigt, hvor stor en forskel det rigtige udstyr kan gøre. Ikke kun på de store rejser, men også i hverdagen. Vi savnede produkter, der var lette, praktiske og nemme at have med, uden at gå på kompromis med komfort eller kvalitet.

Det blev starten på Little Roam.

Vores mission er at gøre det nemmere for familier at tage på små og store eventyr sammen. Vi tror ikke, at livet med børn skal begrænse friheden til at udforske verden. Nogle gange handler det bare om at have det rigtige udstyr med.

Mini Slyngen har været med os på rejser rundt i verden og er blevet en fast del af vores hverdag. Vi bruger den, når vi er på ferie, ude at handle, på café eller bare på en gåtur. Den har gjort det nemmere for os at have Elias tæt på, uden altid at være afhængige af en barnevogn eller en stor pusletaske.

Mini Slyngen er det første produkt i vores sortiment, men visionen rækker længere. Vi ønsker at skabe et univers med gennemtænkte, rejsevenlige produkter, der gør livet lettere for moderne babyfamilier. Produkter, som vi selv bruger, stoler på og har lyst til at anbefale.

Vi tror på, at livet med børn ikke behøver sætte eventyrene på pause. Det ser bare lidt anderledes ud.

Tak fordi du har lyst til at være en del af rejsen.

Maria & Ali
Grundlæggere af Little Roam